Smertestillende medicin stiger før kiropraktorforløb – og falder efterfølgende

Nyt dansk studie af mere end 7.000 patienter med spinalstenose viser et tydeligt mønster i brugen af smertestillende medicin før, under og efter et standardiseret kiropraktisk behandlingsforløb.

Mange mennesker med lumbal spinalstenose oplever smerter i lænden og symptomer i benene, som kan gøre det svært at gå, stå og være fysisk aktiv. Derfor er det heller ikke overraskende, at smertestillende medicin bliver en del af hverdagen for mange patienter.

Et nyt dansk landsdækkende studie har undersøgt brugen af receptpligtig smertestillende medicin hos 7.294 patienter med lumbal spinalstenose, som deltog i et standardiseret kiropraktisk behandlingsforløb.

Resultaterne viser et interessant mønster: Forbruget af flere typer smertestillende medicin steg frem mod behandlingsstart, toppede omkring det kiropraktiske forløb og faldt generelt igen efterfølgende.

45 % brugte smertestillende inden behandlingsforløbet

Forskerne anvendte data fra danske nationale registre og fulgte patienternes indløste recepter før, under og efter deres kiropraktiske forløb.

45 % af de 7.294 patienter havde brugt receptpligtig smertestillende medicin i året inden behandlingsforløbet.

Forskerne fandt blandt andet en stigende brug af:

• Paracetamol
• NSAID
• Opioider
• Gabapentinoider

Forbruget steg frem mod behandlingsstart og toppede omkring tidspunktet, hvor patienterne begyndte i det kiropraktiske forløb.

Forbruget faldt efter behandlingsstart

Efter behandlingsstart så forskerne et generelt fald i brugen af smertestillende medicin.

Fra perioden omkring behandlingsstart til det efterfølgende kvartal faldt forbruget af paracetamol med 9 %, NSAID med 24 % og opioider med 19 %.

Et år efter behandlingsforløbet var brugen af NSAID og opioider omtrent tilbage på niveauet fra et år før forløbet. Forbruget af paracetamol og gabapentinoider lå fortsat højere end udgangspunktet.

Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen er et observationsstudie. Den kan derfor ikke konkludere, at det kiropraktiske behandlingsforløb i sig selv var årsagen til det faldende medicinforbrug.

Forskerne peger på, at udviklingen sandsynligvis skyldes en kombination af behandlingsforløbet, sygdommens naturlige udvikling og generelle ændringer i brug og ordination af smertestillende medicin.

Hvad består det kiropraktiske forløb af?

Det standardiserede danske forløb for lumbal spinalstenose er baseret på ikke-medicinsk behandling og struktureret opfølgning.

Forløbet kan blandt andet indeholde patientinformation, vejledning, fysisk aktivitet og øvelser samt manuel behandling. Der er samtidig planlagt opfølgning, hvor udviklingen i patientens symptomer og behandlingsplan vurderes.

Kiropraktoren samarbejder desuden med patientens egen læge omkring forløbet.

Det er særligt relevant, fordi kiropraktorer ikke ordinerer receptpligtig medicin. Ændringer eller nedtrapning af receptpligtig smertestillende medicin skal derfor ske i samarbejde med den læge, der har ansvaret for medicinen.

En lille gruppe stod for en stor del af medicinforbruget

Studiet viste også, at forbruget af smertestillende medicin var meget ujævnt fordelt.

De 10 % af brugerne med det største forbrug stod for cirka:

43 % af paracetamolforbruget
49 % af NSAID-forbruget
68 % af opioidforbruget
57 % af gabapentinoidforbruget

Det understreger, at patienter med spinalstenose ikke er én ensartet gruppe.

Nogle har et begrænset behov for medicin, mens andre har et betydeligt og længerevarende forbrug. Derfor er der behov for individuelle behandlingsstrategier frem for én løsning til alle.

Kiropraktisk behandling og spinalstenose

Studiet er interessant, fordi det giver et sjældent indblik i, hvordan brugen af smertestillende medicin udvikler sig omkring et kiropraktisk behandlingsforløb.

For patienter med spinalstenose og lænderygsmerter handler behandlingen ikke nødvendigvis om at fjerne alle symptomer. Et vigtigt mål kan også være at forbedre funktion, bevægelse og mulighederne for at klare de aktiviteter, der betyder noget i hverdagen.

Resultaterne understøtter samtidig betydningen af en individuel og ikke-medicinsk tilgang til behandling af spinalstenose.

Har du spinalstenose eller længerevarende ryg- og bensmerter, kan en kiropraktisk undersøgelse være med til at vurdere dine symptomer og mulighederne for et relevant behandlingsforløb.

Ofte stillede spørgsmål om spinalstenose og smertestillende medicin

1. Hvad er lumbal spinalstenose?
Lumbal spinalstenose betyder, at der er forsnævring omkring strukturerne i lænderyggens spinalkanal. Det kan blandt andet give smerter, tyngdefornemmelse eller andre symptomer i benene, særligt ved gang og længere tids stående aktivitet.

2. Kan en kiropraktor behandle spinalstenose?
Kiropraktorer behandler patienter med lumbal spinalstenose. I Danmark findes der et standardiseret kiropraktisk behandlingsforløb med blandt andet information, ikke-medicinsk behandling, opfølgning og koordinering med egen læge.

3. Kan kiropraktisk behandling reducere behovet for smertestillende medicin?
Det nye studie fandt, at brugen af smertestillende generelt faldt efter det kiropraktiske forløb. Studiet kan dog ikke bevise, at behandlingen var årsagen til faldet.

4. Hvor mange med spinalstenose bruger smertestillende medicin?
I det danske studie havde 45 % af de 7.294 patienter brugt receptpligtig smertestillende medicin i året før deres kiropraktiske behandlingsforløb.

5. Må jeg stoppe med min smertestillende medicin, hvis jeg får det bedre?
Du bør ikke selv ændre eller stoppe ordineret medicin uden at tale med den læge, der har ansvaret for behandlingen. Kiropraktorer udskriver ikke receptpligtig medicin.

6. Hvilken behandling anbefales ved spinalstenose?
Behandlingen afhænger af den enkelte patient. Retningslinjer fremhæver blandt andet ikke-medicinske indsatser som patientinformation, træning og manuel behandling.

7. Skal spinalstenose altid opereres?
Nej. Mange patienter behandles konservativt. Behovet for operation afhænger blandt andet af symptomer, funktion og den samlede kliniske vurdering.

8. Hvornår bør jeg søge hjælp for spinalstenose?
Hvis smerter eller symptomer fra lænd og ben påvirker din gangfunktion, aktivitet eller hverdag, bør du få symptomerne vurderet. En sundhedsprofessionel kan undersøge dig og vurdere, hvilken behandling eller yderligere udredning der er relevant.